Klinikassistent søges til Præstø

 

Vi vil gerne sørge for, at vores patienter bevarer deres tænder flotte og funktionelle gennem hele livet – og samtidig sørge for, at vores patienter får en god oplevelse på klinikken hver gang.

Hos Tandlægerne Vesterbro 2 har du mulighed for at udvikle dig i et solidt fagligt og velfunderet miljø. Du vil blive set og hørt og få medbestemmelse og ansvar.

Relevant efteruddannelse er en selvfølge for fortsat udvikling og er et naturligt element hos os. Derfor er hele klinikken sammen på kursus 2 gange årligt. Uddannelsesprogrammet er bygget op af en lang række emner som tandpleje, klinikdrift, kommunikation og kundepleje. På den måde sikrer vi løbende faglig og personlig udvikling for alle medarbejdere.

Vi har brug for en kvalitetsbevidst klinikassistent, der er en god teamplayer og som kan bidrage til den gode stemning på klinikken. Du skal kunne lide den nære patientkontakt og at arbejde ved stolen.

Vi kan tilbyde en fast stilling med et fleksibelt antal timer fordelt på 4 - 5 dage pr. uge.

Vi er 2 tandlæger, 2 tandplejere, 4 klinikassistenter (hvoraf du vil blive den ene), 1 receptionist og 1 administrativ tandlæge. Derudover har vi besøg af en ekstern kirurg ca. en gang om måneden.

Klinikken er nem at komme til med offentlig transport og der er gode parkeringsmuligheder.

Tiltrædelse: Snarest muligt. Arbejdstid: Vi er fleksible.

Vi vil gerne høre fra dig snarest muligt, da vi løbende afholder samtaler. Stillingen er åben indtil den rette kandidat er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte os på tlf. 5599 1271.

Lyder stillingen som noget for dig, så hører vi meget gerne fra dig. Udfyld formularen nedenfor, vedhæft ansøgning, cv samt evt. foto af dig selv og send det til os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er medlem af dinTANDLÆGE og tilbyder herigennem bl.a.:

  • efteruddannelsesprogram
  • faglige aktiviteter
  • sundhedsforsikring

​dinTANDLÆGE er en demokratisk sammenslutning af privatejede og uafhængige tandklinikker med fokus på omsorg og sundhed. Læs mere: www.dintandlæge-erhverv.dk

 

Firma
Tandlægerne Vesterbro 2
Stillingsbetegnelse
Klinikassistent
Arbejdssted
Vesterbro 2, 4720 Præstø
Ansøgningsfrist
15-05-2026