mainlogo

TANDLÆGERNE VESTERBRO 2 ApS

Vesterbro 2
4720 Præstø
5599 1271

mail@tandv2.dk

Klik for online booking

Mandag: 8.15-17.00
Tirsdag: 8.15-17.00
Onsdag: 8.15-16.15
Torsdag: 8.15-16.15
Fredag: 8.15-15.00

Ny patient?

Information til nye patienter

Læs mere her om at være ny patient på klinikken. Vi glæder os til at tage imod dig. Du er velkommen til at benytte ONLINE BOOKING som ny patient. 

Vi sætter ekstra tid af til dit første besøg på klinikken. Det er vigtigt for os, at vi har god tid til at lære hinanden at kende og drøfte dine ønsker og behov for tandpleje hos os. Valg af tandlæge og tandplejer afhænger af følelsen af tillid og, hvordan kemien er mellem behandler og patient. På vores klinik er vi flere behandlere, så der er altid mulighed for at vælge den, der passer dig bedst. Du kan se alle medarbejderne på klinikken her.

Du må meget gerne komme i god tid første gang, så vi kan få oprettet dig i vores journalsystem. Her aftales også, hvordan du skal indkaldes fremover (email, sms eller post), samt om du ønsker påmindelses sms før dine næste besøg. Hvis du er medlem af sygeforsikringen "danmark", så giv gerne besked, så sørger vi for at overføre dine regninger elektronisk til "danmark". Vi vil gerne rekvirere din journal fra din tidligere tandlæge, så vi vil spørge dig om lov til det. Derudover har vi et helbredsskema, som vi gerne vil have, at du udfylder. Alle oplysninger behandles selvfølgeligt fortroligt. Hvis du tager medicin dagligt, kan det være en god idé at medbringe en liste med navn på medicinen og hvorfor, du får den.

Vi stræber efter at skabe en klinik med god og grundig behandling såvel som respekt og omsorg for vores patienter - det skal være en god oplevelse at komme hos os hver gang. Vi er meget interesserede i at få tilbagemelding fra dig, hvis du tænker, at vi kunne gøre noget bedre - sig det til din tandlæge eller tandplejer eller i receptionen. Her kan du se, hvad nogle af vores patienter synes om klinikken.

Find vej til klinikken klik her

Se vores persondatapolitik her

Persondata information