mainlogo

TANDLÆGERNE VESTERBRO 2 ApS

Vesterbro 2
4720 Præstø
5599 1271

mail@tandv2.dk

Klik for online booking

Mandag: 8.15-17.00
Tirsdag: 8.15-17.00
Onsdag: 8.15-16.15
Torsdag: 8.15-16.15
Fredag: 8.15-15.00

Vores mål: glade og tilfredse patienter

Vi har hver dag fokus på god og grundig behandling såvel som på "den gode oplevelse". Vi ønsker, at det skal være en god oplevelse at være på klinikken hver gang.

Vi har derfor i samarbejde med Kurt Skjold, 
fra firmaet Zeptor fået lavet en grundig undersøgelse af, hvad vores patienter mener om klinikken.

Se Kurt Skjolds udtalelse om forløbet og resultaterne:

"Allerede ved vores første indledende møde, kunne vi mærke både lysten og viljen til, at denne tandklinik ikke ønsker at være ’gennemsnitlig’. En meget høj faglighed var det naturlige udgangspunkt for at sikre, at alle patienter skal føle sig velkomne og trygge – og at både service og behandling skal udføres i dialog med den enkelte patient.

Klinikejerne Sidse, Claus og Morten samt klinikchef Benedikte ønskede ikke blot ’et krads i overfladen’. En simpel måling af, hvor stor en andel af patienterne, der er tilfredse eller meget tilfredse, viser jo ikke, hvor klinikkens udviklingsmuligheder og potentiale er – det er vigtigt også at give ordet til de patienter, der IKKE er helt tilfredse.

Analysen viste hurtigt, at andelen af tilfredse patienter faktisk er meget høj – og at disse patienter også er meget loyale og anbefaler klinikken til venner og bekendte. Niveauerne for disse målinger ligger alle meget markant over gennemsnittet.

Men der var også lidt malurt i bægeret. Flere patienter var ikke helt tilfredse med ventetiden, og andre gav bl.a. udtryk for, at der var for lidt tid til nye patienter. Utilfredsheden med ventetiden kom ikke som en overraskelse, men analysen viste både, hvornår det primært var et problem, og hvem der især blev udsat for ventetid. Bevæbnet med de første resultater fra analysen, kastede både ledelse og medarbejdere sig over opgaven – og den lykkedes! Efterfølgende måleresultater viser, at utilfredsheden med ventetiden er faldet tydeligt. Ikke fordi klinikken nu slet ikke har ventetid – det kan ikke helt undgås, når der også skal være plads til akutpatienter, eller en behandling, der tager længere tid end forudset. Men klinikpersonalet er blevet bedre til at håndtere ventetiden, og der er samtidig afsat mere tid til nye patienter, så klinikken sikrer, at hver enkelt patients førstehåndsindtryk bliver optimalt.

Den afsluttende analyserapport viste med andre ord, at tandklinikkens ledelse og personale har taget patienternes oplevelser og udsagn meget seriøst – og selvom alle glædede sig over de mange flotte resultater og skriftlige anerkendelser, tog alle sig tid til at gøre noget ved de få udfordringer, der blev tydeliggjort via analysen.

Jeg kunne have vist en masse tal og flotte grafer, men når det kommer til stykket udtrykkes patienternes indstilling til tandklinikken bedst af netop patienterne selv. Derfor er der rundt på denne hjemmeside anbragt en række udsagn og bemærkninger fra patienterne. Se, hvad patienterne siger om os.

Tandlægerne Vesterbro 2 ligger populært sagt i ’superligaen’, og det ved patienterne heldigvis".
 
Kurt Skjold
, Zeptor|Klinik- og Virksomhedsudvikling  
September 2015

 

Persondata information