mainlogo

TANDLÆGERNE VESTERBRO 2 ApS

Vesterbro 2
4720 Præstø
5599 1271

mail@tandv2.dk

Klik for online booking

Mandag: 8.15-17.00
Tirsdag: 8.15-17.00
Onsdag: 8.15-16.15
Torsdag: 8.15-16.15
Fredag: 8.15-15.00

Behandlingsmuligheder

Undersøgelser og kontroller

Vi indkalder vores patienter til undersøgelser og kontroller. Intervallet mellem hvert besøg på klinikken er individuelt. Nogle patienter har brug for at komme oftere end andre. Vi følger de nationale kliniske retningslinier for intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i tandplejen - og inddeler derfor vores patienter i grøn, gul og rød.

Digitale røntgenbilleder

Vi tager kun nødvendige røntgenbilleder før behandling eller som kontrol.  Vi tager røntgenbilleder (bitewings) regelmæssigt - ca. hvert 2.-3. år. Dette gøres for at understøtte den kliniske undersøgelse af tænder og kæbe - det er nemlig ikke alt, der kan opdages alene med undersøgelsen.

Tandlægeskræk

Hvis du ikke er helt tryg ved at gå til tandlæge, så fortæl os om det. Vi er vant til at håndtere det og kan hjælpe dig igennem behandlingen bedst muligt.

Tandrensning

Ved en tandrensning får du fjernet tandsten og belægninger (plak) samt pudset tænderne for at fjerne misfarvninger fra kaffe, vin, røg mv. Vi har tandrensninger med og uden tilskud fra Regionen. En almindelig tandrensning behandler ikke parodontose.

Plastfyldninger

Plastfyldninger ligner din egen tand og holder godt. Plastfyldningen binder sig til tanden og derfor er brud sjældne. Plast bruges, når du har hul i en tand, men vi kan også bruge det til at lukke mellemrum mellem fortænderne eller forebygge at tænderne revner. Vi bruger markedets bedste materialer.

Andre fyldninger

Sølvamalgamfyldninger bruges sjældent og kun i de tilfælde, hvor plast ikke kan holde.

Glasionomerfyldninger er plastlignende materiale. Det er hvidt, som din tand og bruges fortrinsvis til midlertidige fyldninger.

Rodbehandling

En rodbehandling er en behandling af tandens nerve som følge af betændelse i nerven. Tandnerven og bakterier fjernes og roden forsegles. Betændelsestilstanden standses. I få tilfælde kan der være behov for yderlige kirurgisk behandling. Vores rodbehandlingssystem hedder Reciproc og er førende på området. Rodbehandling foregår sterilt (kofferdam).

Parodontosebehandling

Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, tænderne sidder i. Tandkødsbetændelse er forløberen for parodontose. Ubehandlet kan parodontose medføre, at tænderne tabes. God mundhygiejne sammen med grundig parodontosebehandling (dybdegående tandrensning) er veldokumenterede behandlingsformer, klinikken benytter.

Krone

En tandkrone er den rigtige behandling, når tanden er meget svækket eller knækket. Kronen har en lang holdbarhed. Vi laver kroner i tandfarvede materialer som porcelæn og zirkonium. Nogle gange i guld, hvis det er den rigtige løsning.

Tandbro

En tandbro kan være den rigtige løsning, hvis du mangler en tand. Tandbroen sidder fast på nabotænderne og skal ikke tages ud. En bro har ofte den "sidegevinst", at nabotænderne styrkes. Vi laver broer i tandfarvede materialer som porcelæn og zirkonium. Nogle gange i guld, hvis det er den rigtige løsning.

Implantat

Et implantat er en ny tand, som skrues fast i kæben. Implantater kan erstatte en eller flere tænder. Inden implantatløsning vælges, kontrollerer tandlægen, at du er egnet til denne behandling. Det er en meget stærk og højteknologisk løsning. Vi benytter Dentsply Implants. Du kan læse mere om at få implantater på Dentsplys patienthjemmeside.

Hel- og delproteser

Proteser er den rigtige løsning for nogle patienter. Delproteser erstatter manglende tænder og sidder normalt godt fast med en slags låse (bøjler). Delprotesen skal tages ud hver dag. Helproteser er til de patienter, der ikke har flere tænder i munden. Klinikken har lang og god erfaring med protesebehandling. Vi ved dog, at det kræver en del tilvænning.

Operation

Vi udfører mange operationer - både parodontoseoperationer og indgreb for at fjerne knækkede og dårlige tænder. Vi udfører altid operationer under sterile forhold. Du kan være sikker på, at operationen er en meget kontrolleret process, så du føler dig tryg. Vi står til rådighed i dagene efter operationen, hvis der er behov for kontakt eller kontrol.

Tandudtrækning

Tandudtrækning er en enkel behandling, hvor en tand fjernes. Det foregår selvfølgelig altid under bedøvelse. Behandlingen udfører vi kun, når det er absolut nødvendigt. Det kan være en god behandling til at standse smerter og betændelse.

Snorkeskinne

Klinikken kan lave en snorkeskinne til brug om natten. Den er naturligvis aftagelig. Din tandlæge kan vejlede dig, om du er egnet til denne behandling.

Bidskinne

En bidskinne er en aftagelig skinne til tænderne, der modvirker slid, tandpres og tænderskæren. Skinnen afhjælper også ømme tyggemuskler og spændingshovedpine. Før bidskinnebehandling skal du undersøges af tandlægen.

Persondata information